Velkommen til Klub Græse BakkebyKlub Græse Bakkeby er et tilbud til alle børn i Frederikssund fra 4. klasse til og med 7. klasse. Klubben startede i 2006 i flotte lyse lokaler med højt til loftet. Vi er fysisk placeret på Græse Bakkeby Skolen, men har egne basislokaler og mange fælleslokaler med skolen som giver mulighed for mangfoldige aktiviteter. Vi er så privilegerede at have Græse Bakkeby Hallen, som ligger i forbindelse med klubben og her dyrker vi en masse sport og leg i både eftermiddags og aftentimer. Klubben har en fantastisk beliggenhed midt i grønne områder og gå-afstand til fjorden. Som baghave har vi en skøn lille skov hvor vi har bålpladser og masser af muligheder for rollespil mm. Udover det har vi en multibane og en BMX bane som bliver brugt flittigt. Vi lægger stor vægt på rummelighed og ønsker at alle børn skal føle sig velkomne i klubben. Derfor har vi mange samarbejdspartnere og et utrolig godt samarbejde med skolen og SFO’en. I Klub Græse Bakkeby er du velkommen til at kigge forbi og vi har altid en kop kaffe på kanden.
|